Hvordan er det med venskaber og de højt begavede?
Jeg har spurgt jer som læser med på mine opdateringer, hvad I ønsker at vide mere om, og venskaber er på listen over efterspurgte emner.
En sejlivet fordom er, at højt begavede nok har høj IQ, men til gengæld ikke er særligt socialt intelligente. Det er som om der skal være en balance – er du god til noget, må du være dårlig til noget andet. Det er bare ikke sandt…
De højt begavede er i stand til at skabe et lige så godt, nært og velafbalanceret venskab som en normaltbegavet. Udfordringen for de højt begavede ligger som oftest i at møde en ven, som kan følge med i deres refleksioner, abstraktioner og interesser.
Højt begavede fordyber sig i deres interesser – og med “fordybe” menes intensiv, tilbundsgående, detaljeret og omsiggribende dygtiggørelse. Med en stor viden på et eller flere særlige områder, kan det være svært at finde andre, som har samme interesse på samme niveau. Det kan være relativt nemt at finde en anden på 7 år, som synes biler er spændende, men det kan være relativt svært at finde en anden på 7 år, som ved noget om forbrændingsmotorer og overvejer, om brint kunne erstatte benzin for at skabe mindre belastning af miljøet.
Mange af de højt begavede kæmper med at finde venskaber som bidrager til social, emotionel og intellektuel vækst, og de ender som oftest i en af følgende overordnede (ikke udtømmende) kategorier:
– De trækker sig og bruger tid på deres interesser i stedet for
– De bliver dominerende i venskaber med andre som lader dem sætte dagsordenen
– De lægger låg på deres autentiske selv og gør alt hvad de kan for at passe ind
– De leger opad for at finde et højere abstraktionsniveau at spejle sig i
– De leger nedad for at strukturere, organisere og orkestrere legen
Heldigvis er der håb forude, for jo højere op i uddannelsessystemet, de kommer, jo større chance er der for at finde andre, som har interesser, der ligner deres egne. Særligt på universitetsniveau forekommer dette. Her har de valgt en uddannelsesvej, som harmonerer med deres interesser, og det gør en stor forskel. Barnet der som 7 årig var opslugt af forbrændingsmotorer læser måske til ingeniør som voksen. Her er chancen for et interessefællesskab større.
Højt begavede voksne beskriver hvordan de mærker en særlig, usagt forbindelse til andre højt begavede voksne, som muliggør at de kan slappe af i selskabet og give slip på begrænsningerne af deres autentiske selv. Der er blot meget langt mellem disse oplevelser, og deres chance for at skabe et venskab gennem interessefællesskabet med andre som ikke er højt begavede, er dermed markant større.
Man kan sige, at der er større mulighed for venskaber gennem et fælles tredje, end gennem den direkte relation, men venskabets egenart vil være væsentlig forskellig.
Så, jeg tillader mig at gentage: De højt begavede er i stand til at skabe et lige så godt, nært og velafbalanceret venskab som en normaltbegavet. Udfordringen for de højt begavede ligger som oftest i at møde en ven, som kan følge med i deres refleksioner, abstraktioner og interesser.
Dette understøttes af forskning, bl.a. Gross, Robinson, Marwood, Janos, Jackson, Moyle, Piechowsky og flere til.
