Hvad er
ræsonnering
Hvad er ræsonnering? Når du står med et spørgsmål af denne type, er det sikkert fordi, du har fået foretaget en WPPSI-testning af dit barn, og ikke rigtigt har forstået testresultatet til fulde.
Når man tester med WPPSI-IV, så kommer der rigtig meget data:
- Svarene på de enkelte delprøver
- Hastigheden hvormed svarene gives
- Råscore for delprøverne
- Skalascore for delprøverne
- Indeksscore
- Totalscore
- Diskrepanser mellem indekser og delprøver
- Kliniske indtryk i samarbejdet med barnet
Ræsonnering handler om mønstre og logik. Mønstre og logikker er en meget stor del af vores liv, og giver vigtig uitalesat viden om, hvordan vi skal forstå det, der finder sted omkring os. Ræsonnering har en stor betydning for det sociale felt og for evnen til at improvisere, når vi ikke har viden om det, vi står i. Ræsonnering giver os mulighed for at agere fleksibelt og at lægge om fra én måde at handle og forstå til en anden. Det er også ræsonnering der bruges, når vi skal være kreative – forstået på den måde at kreativiteten er at tænke udenfor boksen og være nytænkende eller nyskabende. Ræsonnering skal også bruges i andre sammenhænge. Hvis vi tænker ind i førskolekontekst, så vil ræsonneringen komme i spil der hvor en instruktion ikke er udpenslet i alle detaljer, men rummer rum til fortolkning. Det er også ræsonneringen der kommer på banen, når vi skal tænke i mulige hændelsesscenarier i legen på legepladsen. Ræsonnering er på mange måder bindemidlet mellem alle de små øer af kompetence, vi har indeni. I WPPSI-IV udgøres Ræsonneringsindekset af de to delprøver Matricer og Billedkategorier.
Matricer og Billedkategorier stiller ikke krav til det samme. De er ret forskellige. Hvor delprøven Matricer stiller krav til induktiv ræsonnering, stiller Billedkategorier krav til verbal og visuel ræsonnering. Et godt sprog kan i visse tilfælde være en hjælp for at lykkes med Billedkategoerier. En høj score i ræsonneringsdelprøverne er ikke noget, der handler særligt meget om træning eller øvelse. Det er de delprøver, der har mindst med formel træning og uddannelse at gøre, og de afspejler i højere grad den medfødte del af vores potentiale. Dermed kan man til en vis grad tilsnige sig at sige, at man godt kan komme sovende til en høj score i dette indeks. Ræsonneringen er en fast del intelligenstests verden over, fordi denne siges at give det bedste mål på, hvor langt potentialet vil kunne række. Den øvre grænse for ræsonneringen sætter således samtidigt begrænsning for de øvrige områder af intellektet.
At være dygtig til at ræsonnere er imidlertid ikke det samme som at være god til at anvende informationerne hensigtsmæssigt, og man kan derfor opleve situationer, hvor en person er dygtig til at gennemskue ting, men ikke så dygtig til at handle på den mest passende måde herpå. Der kan altså ikke sættes direkte lighedstegn mellem ræsonnering og social kompetence. Evnerne indenfor ræsonnering er vigtige at kende til, når der skal tilrettelægges en intervention – særligt fordi ræsonnering også er det der “sladrer” om at vi har set noget før, eller at det minder om noget, vi har beskæftiget os med tidligere. Det stiller særligt store krav i forhold til differentiering af undervisningen eller den pædagogiske tilgang i hverdagen, som skal være noget mere radikal, end hvad der ellers er behov for.
Det er dog ikke interessant kun at forholde sig til ræsonnering. Det er interessant at forholde sig til den kognitive profil. Du kan læse mere på min hjemmeside herom, men har du brug for helt konkret at forstå en WPPSI-IV-profil, så kontakt mig for en aftale.
Inden vi eventuelt mødes, vil jeg bede dig om at indsamle så meget fra barnets journal som muligt, så jeg har det fulde datagrundlag at rådgive ud fra. Det vil sige så meget data som muligt, og som minimum WPPSI-rapporten.